Haraldskirken er bygget 1966-67 (indviet 1.søndag i advent 1967). Der blev vedtaget en særlig lov, så den kunne blive færdig samtidig med resten af Høje Gladsaxe. Haraldskirken er kun kirke for Høje Gladsaxe-området, hvor der bor ca. 4100 mennesker; ca. 68 % af dem er medlemmer af Folkekirken. Der har været tre sognepræster: Ditlev Christensen 1966-79, Jytte Børthy 1980-83 og Morten Miland Samuelsen siden 1983.
Haraldskirken er opkaldt efter kong Harald Blåtand, der blev døbt i år 967 som den første danske konge, der blev kristen. På den store Jellingesten (“Danmarks dåbsattest”) står der: “Harald konge bød gøre disse kumler (mindesmærke) over Gorm sin fader og Tyra sin moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. Men der gik altså 1000 år, før en kirke blev opkaldt efter Harald.
Kirkerummet: 



