Udskriv
PDF

Kristne har alle regnbuens farver


Hver anden søndag kl. 16 holder Haralds Asian Christian Fellowship gudstjeneste i Haraldskirken på det pakistanske sprog urdu.

Lige én gang til...
Der er nemlig en misforståelse i omløb. Forleden blev jeg spurgt hen over køledisken i supermarkedet: ”Jeg har hørt, at I også holder gudstjenester for muhamedanerne nede i vores kirke? Hvis det er rigtigt, melder jeg mig ud…”

Haraldskirken er en kristen kirke, og der vil aldrig blive holdt andet end kristne gudstjenester i den. Kristne mennesker findes bare i alle regnbuens farver, og vi vil alle sammen helst bede og høre Guds ord på vores modersmål.

I Pakistan er det svært at være kristen i disse år. Der har bl.a. været adskillige tilfælde af håndgranater, der blev smidt ind i kirker midt under gudstjenesten. Mange af de kristne pakistanere har derfor valgt at give deres børn en tryggere opvækst i et kristent land.

Haralds Sogns Menighedsråd og sognepræst er stolte og glade over at kunne åbne vores kirke for gudstjenester på flere sprog. Men altså: altid kristne gudstjenester!
Bare rolig, det er ikke Taarbæk, det her.

Kærlig hilsen

Morten Miland Samuelsen

Ugens Bibellæsning

Klik Her

Bibelen On-Line

Klik Her

taxa4
Husk! Kirkebil -


for alle, der har brug for det !!