Aktuelt - Jubilæum!

Høje Gladsaxes EGEN kirke
”SELVFØLGELIG SKAL DER VÆRE EN KIRKE i Høje Gladsaxe!” sagde borgmester Erhard Jacobsen. ”Her bygger vi en nøglefærdig by med skoler, gymnasium, bibliotek, butikscentre – og så skulle vi vente på kirken? Ikke tale om!”
Og så greb han telefonen og ringede til sin (daværende) partifælle, kirkeminister Bodil Koch. De to bagte en politisk rævekage, så Høje Gladsaxe ikke (som Søborgmagle) skulle vente på, at beboerne samlede penge ind til at bygge kirke.

Lex Gladsaxe
En særlov blev vedtaget i Folketinget, at Høje Gladsaxes EGEN kirke skulle bygges for kirkeskattemidler samtidig med resten af bebyggelsen – en kirkehistorisk begivenhed.
Arkitektfirmaet havde heldigvis et par gode folk (Alex Møller og Juul Poulsen), der allerede havde lavet Utterslev kirke, og de tegnede kirken som en del af bebyggelsen – og alligevel helt sin egen.
Alle andre bygninger i HG er retvinklede med flade tage – kun kirken har skråt tag! Arkitekterne tænkte, det skal være et hus med forbindelse mellem himmel og jord. Den blev indviet 1. søndag i advent 1967 og fik navnet Haraldskirken. Det var nemlig 1000 år siden, kong Harald Blåtand blev døbt og skrev på Jellingestenen: ”Den Harald, som gjorde danerne kristne.”

En gylden ikon
Ved indvielsen hang der bare et stort fyrretræskors over alteret – det hænger nu på nordfacaden mod Gladsaxevej. Så fik menighedsrådet kontakt med den berømte billedhugger Henrik Starcke (kendt for ”De Fire Vinde” ved Kastrup Lufthavn), og han skabte et originalt kunstværk til Haraldskirken.
Ordet kommer til Verden, hedder den gyldne bronzestatue af Jesus på vej fra himmel til jord. Den er blevet ikon for måden at være kirke på i Høje Gladsaxe:
Haraldskirken holder jordforbindelsen, vi vil ligesom Jesus hellere være på jorden end i himmelen (lige nu). Haraldskirken vil være en kirke med åbne arme, der arbejder med at vi kan tage imod hinanden, ligesom Jesus tager imod os (et bibelcitat fra Romerbrevet 15,7).

Den lille tro
Tilbage i 1989 kom Høje Gladsaxes kirke i aviserne: Egon Gad Johansen (skizo-Egon eller Sokrates, han brugte begge navne selv) stillede op til menighedsrådsvalg på Listen for værtshusenes, de sindslidendes og den lille tros kristelige berettigelse.
Det lød som en vittighed, men i HG tager vi hinanden alvorligt. Det førte til en seriøs valgkamp mellem Egons liste, Kirkelisten med vægt på det gode, gamle, og Listen for liv og vækst med vægt på fornyelse. Og den skizofrene førtidspensionist var i 8 år et respekteret medlem af menighedsrådet, der mindede resten om at være kirke med åbne arme – også for den lille tro.
Han var også med til at ansætte den første sognemedhjælper. I over tyve år har vi ikke skullet nøjes med en præst, men der er også en faglig medarbejder, en diakon, til kirkens sociale arbejde – de åbne arme – bl.a. i værestedet Skuret, som kirken og boligselskaberne driver sammen med kommunen.

De små tror
Børn og unge har altid været vigtige i HG og i kirken. Siden 1992 har der været et børnehjørne i kirkerummet og en børneprædiken før de voksnes om søndagen.
Tilbygningen 2007 blev lavet for at få lokaler særligt til børn og unge – en ny form, der nu bliver efterlignet mange andre steder, med gulvvarme, sækkestole, hvide vægge at hænge ting på, trommesæt og elektronisk tavle.
Al slags musik kan bruges til at skabe forbindelse mellem himmel og jord. Derfor er der to børnekor, et gospelkor og en musiker, der kan spille både jazz, rock og klassisk orgel. De store salmer synger vi stadig, men også nogle, der bedre kan rumme den lille tro og de smås tro.

Vores fælles hus
Du har sikkert også været i Haraldskirken – til bryllup eller begravelse eller barnedåb – eller til søndagsgudstjeneste – eller til jul eller fastelavn eller pinsebrunch eller…
Ikke alle i HG er medlemmer af Folkekirken, men Haraldskirken er åben for hele Folket. Der er flere indmeldelser end udmeldelser, men mange flytter hertil med en anden baggrund end folkekirkens. I syv år holdt Danmarks første urdu-talende kristne menighed til her, og nu er der en engelsktalende, afrikansk menighed med en præst, der er født i Nigeria.
Har du gode ideer til, hvad vores fælles hus kan bruges til, så snak med menighedsrådet eller præsten eller diakonen. Hjælp os med at holde åbne arme.

Morten Miland Samuelsen