Kirkens historie

Haraldskirken er bygget 1966-67 (indviet 1.søndag i advent 1967). Der blev vedtaget en særlig lov, så den kunne blive færdig samtidig med resten af Høje Gladsaxe.

Haraldskirken er kun kirke for Høje Gladsaxe-området, hvor der bor ca. 4100 mennesker; ca. 44 % af dem er medlemmer af Folkekirken. Der har været tre sognepræster: Ditlev Christensen 1966-79, Jytte Børthy 1980-83 og Morten Miland Samuelsen siden 1983.

I 2007 fik kirken en tilbygning på 'bagsiden' mod vest med kontorer og børne- og ungdomslokalerne "Livsrummene", der ligger ud til en solgård bagved.