Udbygning af kirken

luftfoto_nord

Fyrre Frisk og Fornyet! 

Haraldskirken er færdig med sin 40-års fødselsdagsgave til Høje Gladsaxe. Tilbygningen og ombygningen af kirken gør den endnu bedre egnet til at være ”Høje Gladsaxes egen kirke”!

Kordegnen er flyttet ind i kontoret i tilbygningen, og kirketjeneren har overtaget det gamle kordegnekontor.

Billedkunstneren Pia Stuer Lauridsen, der også synger i Haraldskirkens kor, har givet skitse til et smukt nyt lystændingssted. Kirkeskatten kan ikke at betale det, så der skal skaffes fondsmidler, før det kan produceres.

Når du læser dette, har konfirmanderne længe huseret i ”Livsrummene” ud mod den lille solgård bag kirken, og den første ungdomsaften for gamle konfirmander er holdt. Der er kommet spil, sofaer og sækkestole i forhallen, og i Lysrummet bliver væggene gradvis dækket af ord og billeder om at være På Vej til Livet.

På gadeplanet skal man prøve at gå ind ad den nye hovedindgang (til venstre for det store kors på facaden). Nyd det opløftende lys i ”Ovensalen” med de hyggelige caféborde. Kig ind på kontorerne med de lyse birketræsmøbler og bløde stole til gæster – og se hvordan medarbejdernes smil når fra øre til øre over de nye, gode arbejdsforhold. Ja, okay, præsten er også kommet til at sidde i huset, men ellers er her da hyggeligt…

Haraldskirken er bygget 1966-67
(indviet 1.søndag i advent 1967).
Der blev vedtaget en særlig lov, så den kunne blive færdig samtidig 
med resten af Høje Gladsaxe. Haraldskirken er kun kirke for Høje 
Gladsaxe området, hvor der bor ca. 4100 mennesker; ca. 68 % af dem er 
medlemmer af Folkekirken.

Der har været tre sognepræster:
Ditlev Christensen 1966-79.
Jytte Børthy 1980-83.
Og Morten Miland Samuelsen siden 1983.